Vi leverer bedste kvalitet til den laveste pris
Levering i hele Europa med egen transport
Egen arbejdsplads, skræddersyning mulig
Er du ikke tilfreds, er køb ikke forpligtet
Lav selv en pergola af kastanjestolper fra Adéquat
Nyheder

Lav en Pergola

Vil du selv lave en pergola? En god forberedelse er det halve arbejde. Denne fotoreportage kan hjælpe dig!

En pergola er en konstruktion af træstolper, hvor hensigten som oftest er at lade planter vokse op ad den. Pergolaer kan placeres særskilt i haven, men de placeres også ofte mod gavlen af et hus eller mod et skur. På denne måde fungerer pergolaen mere som en overdækning; et hyggeligt lille tilgroet og skyggefuldt sted i haven.

Gør det selv pergola

At lave en pergola selv er ikke svært, men det er vigtigt at du er godt forberedt, inden du går i gang med arbejdet. Fra Bastiaan, en kunde, har vi modtaget en udførlig fotoreportage. Følgende skal dog nævnes: at Bastiaan er særdeles praktisk anlagt (det siger vores eksperter, og det siger ikke så lidt…), at han synes det er sjovt at arbejde med træ samt at han synes det er en udfordring at gøre ‘knudepunkterne’, eller forbindelserne, så slanke som muligt. Vi gør meget gerne brug af hans reportage for at vise de forskellige trin og muligheder.

Hvad har jeg brug for til en pergola i haven?

I dette tilfælde er der gjort brug af kastanjestolper: Kastanjestolpe 500 cm lang, diam. 10/12 cm, uspidset (3 stk.), Kastanjestolpe 400 cm lang, diam. 10/12 cm, uspidset (5 stk.), Kastanjestolpe 250 cm lang, diam. 10/12 cm, spidset (8 stk.) og Kastanjestolpe 300 cm lang, diam. 10/12 cm, spidset (6 stk.)

Desuden har du brug for: en mejsel, en sav, trætjære, en pensel, en boremaskine, gevindstænger, betonblanding (eller færdigstøbte forankringer), et waterpas, reb, en spade til at lave huller til stolperne, og sidst men ikke mindst: ikke for mange tommelfingre samt tid.

Kastanjestolper med en diameter på 10-12 cm i forskellige længdemål til en pergola
Kastanjestolper med en diameter på 10-12 cm i forskellige længdemål til en pergola

Hvordan laver jeg en pergola?

Bastiaan er gået meget omhyggeligt til værks. Først har han bestemt pergolaens form ved at sætte stolper ud. På den måde kan man se hvad der er det bedste sted, den flotteste fordeling og hvilken stolpe der passer bedst på hvilken plads. Kastanjestolper har stadig deres naturlige form og er ikke perfekt runde. Det kan derfor være at en bestemt stolpe passer eller står bedre på et bestemt sted end en anden stolpe. I denne fase holdes stolperne på plads ved hjælp af stole. Når du er tilfreds, markerer du stedet på jorden og nummererer stolperne. Denne kunde havde valgt at bruge forankringer (en slags fundament af beton med en metalstang). Fordelen ved at anbringe stolperne på forankringer er at træstolpen ikke står i jorden og altså ikke hele tiden er i kontakt med (fugtig) jord. En træstolpe rådner hurtigst på det sted hvor den konstant er fugtig. Med en forankring kan en stolpe placeres et lille stykke over jorden. Forestil dig at Bastiaan havde sat stolpen (i dette tilfælde en stolpe med en diameter på 10-12 cm) direkte ned i jorden, så kunne du gå ud fra at denne stolpe (afhængigt af omstændighederne) ville have gjort tjeneste i 10-15 år uden problemer. Ved at bruge forankringer holder stolpen længere. Man har derfor også kun brug for kortere stolper; når man sætter en stolpe i jorden, går et stykke af stolpen direkte ned i jorden. En ulempe ved at bruge forankringer er at det koster meget tid.

Når du ved hvor stolperne skal placeres, installerer du forankringerne. Du kan købe færdigstøbte forankringer, men i dette tilfælde har Bastiaan selv lavet forankringerne. Efter at han har fjernet en sten fra flisebelægningen og uddybet hullet lidt, har han placeret en gevindstang i hullet, som han derefter har fyldt op med betonblanding. En gevindstang er en massiv, rund metalstang med gevind i hele længden. En gevindstang kendes også som ankerstang og armeringsanker. Sådan laver du selv en forankring.

Når forankringerne er placeret, er det tid til at bore huller i stolperne, så de kan installeres på forankringerne. Brug til det formål et bor som passer til gevindstængernes mål.

Bor hullerne i de nummerede stolper og tag højde for gevindstængernes størrelse og tykkelse. Gør dig ingen bekymringer, hvis der efter installeringen sidder lidt spillerum i stolpen; den rigtige holdbarhed kommer senere, når forbindelserne skal laves.
Bor hullerne i de nummerede stolper og tag højde for gevindstængernes størrelse og tykkelse. Gør dig ingen bekymringer, hvis der efter installeringen sidder lidt spillerum i stolpen; den rigtige holdbarhed kommer senere, når forbindelserne skal laves.

Fastgørelse af pergola til eksisterende hegn

Hvis pergolaen skal fastgøres til et eksisterende hegn eller til et hus, så kan du gå til værks sådan her: Læg overliggeren på det ønskede sted og markér det sted hvor overliggeren kommer til at ligge på stolpen. Med et stykke reb kan du holde stolpen på plads. Derefter har Bastiaan med et bor og en mejsel udhakket hullet, sådan at det ligger præcist på stolpen. Det er et nøjagtigt og meget arbejdskrævende job, hvor du udmærket kan gøre dig det lidt behageligt med stolpen på bukkene.

Forlænge en stolpe (overligger) til en pergola

Hvis den længde som du skal bygge bro over, er større end stolpens længde, skal to stolper kobles til hinanden. Der findes forskellige metoder til at gøre dette, men i dette tilfælde har Bastiaan savet et stykke af to stolper og koblet dem til hinanden.

Begynd med at save ind i den første stolpe og læg den på dens plads. Bestem derefter hvordan og hvor meget den anden stolpe skal saves til. Du kan her bruge en lineal, men det vil nok så meget være et spørgsmål om at prøve sig frem og skære til efterhånden.

Nu kommer turen til den næste overligger. Markér på den de huller, som du skal lave for at forbinde den med den lodrette stolpe, og tag også højde for det indhak som du skal lave for at forbinde denne overligger med den anden overligger. Igen et præcist stykke arbejde, hvor det er vigtigt regelmæssigt at tjekke hvor langt man er kommet.

Når du har lavet et indhak i begge stolper, altså overliggere, og er sikker på at begge stolper gnidningsløst slutter an til hinanden, kan du behandle stolpernes ‘blotlagte dele’. Tætning af træet kaldes dette også. Bastiaan har valgt at bruge trætjære. Det står naturligvis enhver frit at gøre som man har lyst til, men efter vores mening er dette ikke nødvendigt. Kastanjetræet er i kraft af den naturlige tilstedeværelse af garvesyre beskyttet mod vind og vejr.

Herefter er stolperne (overliggerne) klar til at blive sammenkoblet. Skub stolperne ind i hinanden og alting falder, bogstaveligt talt, i hak, og hvis tingene flasker sig rigtigt, så vil du næsten ikke se noget af den forbindelse du har lavet. Hvis du vil, kan du skrue stolperne ekstra fast, men det er faktisk ikke rigtigt nødvendigt. I kraft af hele pergolaens konstruktion, ligger stolperne (om lidt) helt fast.

Her er overliggerne fastgjort til hinanden
Her er overliggerne fastgjort til hinanden

Nu er det tid til at gøre de bærende stolper klar til overliggerne. Du kan forbinde overliggerne og stolperne med hinanden på forskellige måder, men Bastiaan har valgt at lave en udhulning øverst i stolpen. Han har først boret huller langs den runde linje og derefter hakket træet væk med en hammer og mejsel. Igen en meget arbejdsintensiv fremgangsmåde, men den sikrer et elegant slutresultat.

Hvordan laver jeg et hjørne i min pergola?

Nu hvor skelettet til pergolaen er anbragt, er det tid til at anbringe de øvrige overliggere. Bastiaan har lavet en runding i undersiden af de overliggere der lægges oven på andre overliggere. På den måde gør man konstruktionen så kompakt som muligt.

Alle ‘blottede’ dele behandles først omhyggeligt med trætjære.

Sætte en pergola sammen

Når alle dele er tilpasset med passende indhak og rundinger samt behandlet, er det tid til at sætte pergolaen sammen.

Når konstruktionen står, beklædes pergolaen med stråmåtter. Og voilà, sikke et fantastisk resultat! Godt gået! Virkelig en gevinst for haven!

Der er mange måder at lave pergolaer på og ikke to situationer er ens. Bastiaan har tydeligvis haft glæde af at lave en flot og ‘slank’ konstruktion. Det kan naturligvis også gøres på en lettere måde. Går du også i gang med at lave en pergola? Så ville du gøre os en stor glæde ved at sende en (foto)reportage!

rachel@adequat.eu

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Pim van der Walle

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnRegn direkte ud med vores beregner

Relaterede blogs

De bedste tips, praktiske vejledninger, inspiration, ting-du-må-have til dit hegn, du finder det her!