Om billeder og rettigheder
Kollega Sabine havde netop haft en kunde i telefonen. Han var behageligt overrasket, da han sagde: “Jeg troede at du bare var sådan en triviel pælehandler, men I er en ægte virksomhed: hjemmesiden er professionel, I er simpelthen bare professionelle…”
Vi udtaler os ikke om det der med ‘pælehandlere’, men jeg skriver under på at vi tager vores arbejde óg vores kunder alvorligt. Vores hjemmeside er en vigtig del af helheden og vi bruger meget tid og energi på den. Dagligt er vi – for nu at blive i træterminologien – i gang med at file og slibe vores hjemmeside til.
Designet, funktionaliteten, sidens look & feel, videoerne og teksterne; der bliver ikke sparet på noget. Det skal simpelthen bare være godt!
Produktbillederne på hjemmesiden er lavet af en professionel fotograf. Et enormt arbejde. Den rette belysning, den bedste positur, men altid tydeligt og ærligt. Vi vil have at du ved hvad du kan forvente af os.
Jeg kender vores kastanjehegn og billederne af det helt til bunds, og det var grunden til jeg øjeblikkeligt lagde mærke til det, da jeg så vores billede af et kastanjehegn ved en annonce på en stor landsdækkende platform. Vores logo var pudset væk til en uklar rød plet. Tja, det finder jeg altså ikke så pænt; de billeder er lavet af ós og er af vóres hegn og der var ikke nogen der havde bedt om tilladelse til at bruge dem. Jeg ringede til det pågældende firma og ejeren reagerede overrasket: “Åh, virkelig? Det er ikke som det sig hør og bør! Vi får billederne tilsendt fra vores leverandør! Men jeg skal med det samme fjerne billedet.”
I mellemtiden fandt vi på internettet flere udbydere som uden tilladelse gjorde brug af vores billede og de kunne til syvende og sidst allesammen føres tilbage til ét bestemt firma. Jeg sendte det pågældende firma en mail hvori jeg bad dem om at fjerne billedet fra deres hjemmeside og stoppe med at sprede det. Jeg forventede at få en besked tilbage. Måske med en undskyldning, men i hvert fald med et tilsagn om at billedet ville blive fjernet så hurigt som muligt.
Efter en uge havde jeg hverken hørt noget óg billedet var der endnu. Ok, så må man lige slå på tråden, så jeg ringede til dem. Jeg forklarede hvorfor jeg tog kontakt, men ejeren lod mig ikke tale ud: “Det er ikke jeres billeder, det er kastanjehegn. Jeg lader dem bare være på min hjemmeside. Du kan bare tage juridiske forholdsregler! Det her vil jeg ikke spilde tid på.” Han afbrød forbindelsen.
Et kort øjeblik truede følelserne med at tage overhånd: ‘Hvem troede den *&%#@+* egentlig at han var!’
Men efter at jeg efterfølgende fik talt med kollegerne faldt gemytterne til ro. Tilsyneladende ser man vores billede og vores hegn som standarden. På den ene side er det en kompliment, men på den anden side ved vi at det ikke er normen hos dem. Det så vi med det samme på andre billeder af kastanjehegn på den pågældende hjemmeside: det lignede ikke i det fjerneste vores hegn: tynde stave, dårlige viklinger, stumpe spidser…
Man sætter heller ikke en Mercedes på sin hjemmeside, mens man egentlig sælger en asfaltboble. Nu har jeg ikke noget imod folkevogne – tværtimod – men det har jeg, hvis jeg forventer at jeg har købt en Mercedes.
Så altså… vær altid på vagt og sørg for at du får hvad du ifølge annoncen óg billedet har lov at forvente.
Ærlighed varer længst, og jeg siger bare: “Hellere en professionel pælehandler end en uforskammet snyder!”
Find forskellene:
Vores logo pudset væk til en rød plet