Hvis du har et stykke kastanjehegn tilovers…
Kastanjehegn leveres i ruller og den mindste enhed som du kan bestille hos os er 5 meter (eller 3 meter, men det gælder kun størrelserne fra 150 cm med en afstand mellem stavene på 2 cm). Nu kan det jo hænde at du kun har brug for 21 meter hegn til din have, eller 38 meter, eller 7 meter… Så har du altså noget tilovers. Skal det så smides væk? Det ville da være ærgerligt! I løbet af årene har vi set mange flotte billeder fra kunder, som det var lykkedes at anvende stumperne til et formål. Måske kan du bruge det til noget.
Her er et stykke hegn brugt som murbeklædning som kan bevokses.
Vores kollega Kristian har brugt en brudt rulle hegn til at lave en lille kompostbunke i sin have.
På vores kontor har vi lavet en slags rumopdeler af kastanjehegn (150 cm højt med staveafstand 2 cm). For at skabe ekstra privatliv har vi på indersiden brugt sort plastic, men det er naturligvis ikke nødvendigt. Nu var det i dette tilfælde ikke nogen overskydende rest, men selv med et lille stykke kan du opnå en meget fin effekt. Meget originalt!
Stavene i kastanjehegnet ser man regelmæssigt anvendt i (køkken)haven. For eksempel til at lave en ramme til bønner, som ledsager til en vindrueranke eller som støtte til for eksempel at spænde et net ud over jordbær. Du kan også bruge stavene til et espalier eller til støtte for et-årige planter som vokser op fra jordklumper.
For et stykke siden fik vi tilsendt et billede fra en kunde, som havde anvendt vores hegn på en meget original måde. De havde med vores stakitstave fremstillet en slags persienne, som sørger for solafskærmning med en sej udstråling. Se resultatet herunder! Hvis du har et par meter hegn til overs, kan du også lave sådan noget.
Måske har du et stykke mur som du synes er grimt eller du vil camouflere det sted lidt hvor der for eksempel står en affaldscontainer eller et airconditioningssystem. Bare op med et kastanjehegn og så måske lade det bevokse en smule, så ser du ikke mere til de ting!
Du kan også bestille rammelåge i stedet for en rundtræslåge. Med det tiloversblevne stykke hegn, får det lågen til helt at gå i ét med hegnet.
Kan du ikke bruge de ovenstående tips, så kig engang på Pinterest og søg på ‘creatief met houten stokken’, ‘diy houten stokken’, ‘knutselen met houten stokken’ of ‘houten stokken pimpen’. Der er rigtig mange sjove ideer til at lave noget specielt af træstave; til udendørs, men også til indendørs. For… at smide væk er synd!
Skulle du selv have fundet på en sjov anvendelse, så lad os det endelig vide på marketing@adequat.eu. Det vil vi synes er rigtig sjovt!