FAQ-Spørgsmål

Spørgsmål om kastanjetræ?

Ofte stillede spørgsmål til Adéquat

Hos Adéquat bestiller du uden risiko

Du behøver ikke at betale forud hos Adéquat. Du venter med at betale, til din ordre bliver leveret. Først efter at du har godkendt produkterne, betaler du din faktura hos vores chauffør (helst med bankkort). Er du ikke tilfreds, så behøver du ikke at købe noget. Så løber du heller ikke nogen risiko.

Adéquat leverer med egen transport; fleksibelt og pålideligt!

Adéquat har egne lastbiler med pålidelige chauffører som alle kender vores produkter ud og ind. Hvis du ved leveringen stadig har spørgsmål, så kan chaufførerne besvare dem på stedet. Efter at du har afgivet en ordre, får du inden for et par dage en besked fra vores logistikafdeling. Du får et forslag til en leveringsdag og tidspunkt med et spillerum fra to til maksimalt fire timer. Fordi vores chauffører ofte er flere dage undervejs, kan vi desværre ikke præcist på minuttet angive hvornår vi kommer. Vi forstår udmærket at dette til tider kan være en ulempe, for måske har du også andet at gøre end at vente på din ordre. Men hvis du vil, kan du også lade chaufføren ringe til dig kort inden han ankommer. Vi leverer i Holland og Belgien for et fast lavt beløb på €50,00 (med undtagelse af de hollandske vadehavsøer). Ordrer over €500,00 leverer vi gratis. Også i resten af Europa (Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Danmark, Sverige og Norge) er vi ugentligt at finde på vejene for at levere ordrer. I de tilfælde er leveringsomkostningerne afhængige af det pågældende land og ordrens størrelse. Bed om et uforpligtende tilbud og vi giver dig gerne et pristilbud.

Kan hegnet også sendes per post?

Bestemte størrelser hegn (som ofte også er afhængigt af afstanden mellem stavene i hegnet) og andre små artikler kan vi sende med pakkepost. Hvis pakkepost kan lade sig gøre for din ordre, så får du tilbudt den mulighed i løbet af bestillingsprocessen. En betingelse for denne forsendelsesmetode er at du betaler din ordre i forvejen. Det kan ske via iDEAL, men også via en bankoverførsel. Vi sender pakken, når vi har modtaget din betaling. Stolper kan vi dog aldrig sende med pakkepost.

Service

Kunder som har handlet hos os, ved det meget udmærket: hos Adéquat står service i høj kurs. Vores medarbejdere har stor viden om produkterne og kan fortælle dig alt om dem. Hvis du vil du se træværket i alle dets udførelser, så er du meget velkommen til at besøge vores showroom. Vi tager os gerne god tid til at snakke dine ønsker igennem med dig.

Kan jeg selv hente træværket?

Hvis du bestiller via hjemmesiden Adéquat.eu, kan du få leveret dit hegn af os, men du kan selvfølgelig også selv hente det i Alphen (i Sydholland). Vi hjælper dig gerne med at lægge varerne ind i din bil og du får oven i købet en rabat på 7% på dine køb.

På vores værksted udfører vi hurtigt og fagkyndigt skræddersyet arbejde

Adéquat har eget værksted med meget fagkyndigt personale. Vores Franske låger bliver her fremstillet på håndværksmæssig vis, hvorved vi kan sikre kvaliteten og også hurtigt levere skræddersyet arbejde. Inden for bestemte størrelser kan vi levere alle højde- og breddemål. På vores værksted råder vi over alle midler og muligheder for at fremstille pragtfulde møbler. Det kan f.eks. være havemøbler, men også de flotteste bordplader til inde i huset, lavet af lufttørret kirsebærtræ, nøddetræ eller ahorn. Hvis du vil, kan du selv udvælge dig dit træ.

Hvad er kastanjetræ?

Kastanjetræ er kendt for dets meget lange levetid. I kraft af den naturlige garvesyre behøver kastanjetræet ikke at blive kemisk behandlet. Kastanjetræ bliver mere og mere populært som alternativ til imprægneret træ.

Vedligeholdelse af kastanjetræ

Kastanjetræ kræver ingen vedligeholdelse. I kraft af den naturlige garvesyre er træet beskyttet mod fugt og skimmelsvamp. Vores andre miljøvenlige træarter er ligeledes vedligeholdelsesfrie. Det kan selvfølgelig være at du synes det er pænere at behandle dit træværk. I det tilfælde kan vi også rådgive dig.

Hvordan fjerner man garvesyrepletter fra terrassen?

I kastanje- og egetræ er der meget garvesyre. Sæt derfor aldrig (nyt) hegn og stolper på et underlag af sten. Garvesyren kan forårsage grimme pletter som er vanskelige at fjerne igen. Disse pletter kan kun (delvist) fjernes ved hjælp af saltsyre. En kunde som havde brugt kastanjetræ til sin markise, havde også problemer med pletter på sine fliser og hvide mur. Han skrev: “Jeg fik pletterne væk ved at sprøjte fliserne med en fortyndet kloropløsning som jeg havde kommet i en giftsprøjte. Dagen efter regnede det og så  forsvandt det hele. På en af siderne sad træværket tæt på en hvidmalet mur, som også var blevet ‘gul’. Men først indsprøjtet med klor røg det gule stads af med det samme. Jeg tror at klor er mere uskyldigt eller mindre slemt end saltsyre. Helt sikkert i forhold til beplantning, men det er bare et tip.”

Der sidder rust på fårehegnet/kastanjehegnet

Nogle gange ser det ud som om ståltråden på stakithegnet er rustet et antal steder. Ståltråden er imdlertid galvaniseret og ruster derfor ikke. De rustagtige pletter er overfladiske og skyldes effekten af mødet mellem tanninen (garvesyren) i træet og ståltråden. Du kan let tørre det af og regnen vil skylle misfarvningen væk.

Er der skimmelsvamp på mit kastanjetræ?

Nogle gange sidder der mørktfarvede pletter på kastanjetræet. Det er en uskyldig skimmelsvamp som går væk igen, når hegnet er blevet sat op udenfor. Pletterne kan opstå, når hegnet har været opbevaret i et rum med begrænset luftcirkulation.

Der er revner i træstolperne

Kastanje er en træart som let revner. Det er derfor normalt at der er eller senere opstår revner i stolper. Så længe en stolpe ikke er revnet helt igennem, vil det ikke have nogen væsentlig indflydelse på træets levealder. Slå derfor ikke bare stolperne i jorden, men sørg for at bore hullerne først.

Hvordan bestemmer man lågernes drejeretning?

For at vælge den rigtige låge, er det vigtigt at vide hvad der gælder som standard hos os: hos Adéquat kigger vi på lågen fra den side som stavene er sat fast på (rundtræslåge) eller som de skal fastgøres på (rammelåge). Det er for os forsiden (på bagsiden sidder altså hængslerne og låsen). Hvis du står med ansigtet vendt mod forsiden af lågen, så sidder lågen fast med hængslerne i den højre side og den drejer standard mod højre væk fra dig. Det er eventuelt muligt at levere en låge som drejer til venstre væk fra dig, men det skal du så angive ved din bestilling.

Den lågestørrelse som jeg har brug for, er ikke på internettet: leverer I skræddersyet arbejde?

Ja, helt sikkert, det er slet ikke noget problem. Vil du bestille en port eller låge efter mål og selv først beregne hvad det vil koste? Her er retningslinjerne for de Franske rundtræslåger og de Franske rammelåger.

Beslag og lukketøj til låger

Vi leverer vores låger inklusive beslag og lukketøj. OBS: for at undgå beskadigelse under transporten, placerer vi lukkebeslaget på indersiden af lågestolpen (se foto). Du kan let løsne det og montere det på det rigtige sted.

Kan jeg også lade mit hegn sætte op af jer?

Selvom det ikke er svært at sætte hegn op, kan det alligevel være at du gerne vil lade dit hegn sætte op af andre. Det er absolut muligt! Adéquat har meget pålidelige montører som i vores firma har årelang erfaring med at sætte hegn op på alle mulige underlag og i alle mulige terræner. Vi foretager gerne opsætningen for dig. Vi leverer og opsætter hegnet på en dag og et tidspunkt valgt af dig (hvis ønsket kan det også blive i weekenden). Du betaler kun ved færdiggørelsen, sådan at du helt sikkert ved at du kun betaler for hvad der er brugt.

Hvad menes der med ‘staveafstand’?

Kastanjehegn er kendt under mange navne: stakithegn, fårestakit, Fransk stakithegn, kastanjehegn, fårehegn eller ‘hegn med stave og ståltråd’. På trods af forskellene i navnene menes der den samme slags hegn: kløvede stave af kastanjetræ som er forbundet med hinanden med solidt flettet ståltråd. Hegnets højde kan variere, og det samme gælder afstanden mellem stavene. Denne forskel angives med staveafstanden. Hermed mener vi afstanden mellem stavene i hegnet (målt fra den første til og med den sidste trådvikling). Fordi der er tale om naturligt formede stave, vil afstanden mellem stavene ikke altid være den samme.

Engelsk hegn eller Fransk hegn

Vi bliver regelmæssigt spurgt om vi også sælger Engelsk hegn. Når vi så svarer benægtende på det, vil man også gerne vide hvorfór ikke: det er jo ógså kastanjehegn og billigere end Fransk hegn. Det er generelt set rigtigt at Engelsk hegn er billigere (men i øvrigt ikke altid), men vi har erfaret at Engelsk hegn ikke er så godt færdiggjort (tråden er dårligt viklet, der bliver brugt kramper, og stavene er ikke godt tilspidsede hvilket ikke kommer holdbarheden til gode). Derfor har vi besluttet kun at sælge Fransk hegn.

Hvillke stolper har jeg brug for?

Tvivler du på om du har valgt de rigtige stolper eller er du usikker på antallet? Vores bestillingshjælp beregner det let og hurtigt for dig. Hvis du hellere selv vil gøre det, så finder du her i denne oversigt al den information som du har brug for.

Hvordan slår jeg pæle i jorden og hvad har jeg brug for?

Skal du anbringe stolper i jorden, men ved du ikke så godt, hvordan du skal gribe det an og hvad du præcist har brug for? Her finder du tips & tricks.

Hvordan anbringer jeg kastanjehegn (fårehegn)?

Det er ikke svært at sætte et kastanjehegn op. Vi har lavet en instruktionsvideo til dig, en beskrivelse og et skema. Hvis du er nysgerrig efter at vide hvad udgifterne er, hvis vores montørteam udfører arbejdet for dig, så bed om et tilbud.

Hvordan kan jeg betale?

Vores chauffører har en betalingsterminal med sig, så du ved leveringen kan betale din faktura med dit bankkort. Men det er også muligt at betale kontant eller at lave en bankoverførsel forinden. Alt efter hvad du finder lettest.

Er der garanti?

I vores almindelige betingelser finder du de officielle garantibetingelser. Dem holder vi os selvfølgelig til. Men… tilfredse kunder er for os meget vigtigt. Har du et problem eller en klage, så fortæl os det! Sammen finder vi (ud af) en løsning!

Produkt guide

Har du brug for hjælp til at sammensætte de rigtige produkter til dit Franske kastanjehegn eller Post & Rail hegn? Adéquat giver dig nu mulighed for at finde ud af det helt automatisk og uforpligtende. Vores kalkulator regner ved hjælp af et par simple spørgsmål præcist ud hvad du har brug for i din specifikke situation: hegnet, stolperne, eventuelle låger og de nødvendige montagematerialer.

Træarters holdbarhedsklasse

Træarters holdbarhedsklasse bruges til at angive kerneveddets modstandsdygtighed over for ugunstige vejromstændigheder. Dette måles ved under fastlagte testforhold at bringe forskellige sorter ubehandlet træ i kontakt med jorden og så registrere hvor længe det varer før træet bliver nedbrudt.

Der er fem holdbarhedsklasser for træ. Holdbarhedsklasse I betyder at kernveddet stadig er godt efter i mere end 25 år at have været i kontakt med jorden.

Klasse                       Levetid
I                        Meget holdbart, 25 år og længere
II                      Holdbart, 15-25 år
III                     Moderat holdbart, 10-15 år
IV                      Mindre holdbart, 5-10 år
V                       Ikke holdbart, mindre end 5 år

Selvom dette er uafhængige testresultater, har vi i praksis bemærket at holdbarheden kan påvirkes af træets tykkelse og de omstændigheder hvorunder træet anbringes. Skulle du have spørgsmål om disse ting, så kan vi altid vejlede dig.

Hvad skal jeg holde øje med, hvis jeg vil anbringe stolper i beton?

Hvis du anbringer stolperne i beton, er det meget vigtigt at sørge for at betonens overflade er skråt udglattet (fra stolpen af). Vandet skal kunne løbe væk fra stolpen. I øvrigt er det efter vores opfattelse ikke nødvendigt at anbringe stolper i beton. Hvis du bruger stolper i den rigtige længde og placerer dem efter vores anvisninger, så står de solidt nok. Stolper til låger anbringer vi dog altid i beton.

Behandlet fyrretræ eller ubehandlet kastanjetræ?

En kunde stillede os det følgende spørgsmål: indtil nu har jeg til mit hegn altid brugt fyrretræspæle, som jeg behandlede med tjæreolie. Tiden er nu kommet til at træstolperne skal udskiftes og nu overvejer jeg kastanjetræ, fordi man ikke behøver at behandle det. Men kan det i forhold til holdbarhed egentlig sammenlignes?

Der var en gang hvor imprægnerede stolper kunne holde 30 til 40 år. De stolper var imprægneret helt igennem. Af miljø- og sundhedsmæssige årsager må man ikke længere imprægnere på den måde. Behandlet træ er nutildags ikke meget mere end et beskyttende lag på ydersiden af stolpen og med hensyn til holdbarhed betyder det ikke meget for træet. Kastanjetræ er af natur fuldstændigt beskyttet mod fugt og vejrpåvirkning. Omstændighederne er naturligvis bestemmende for stolpernes holdbarhed. En hegnspæl af kastanjetræ med en diameter på 7/9 cm vil under ekstreme omstændigheder (for eksempel hvis træstolpen konstant står i vand) holde i cirka otte til tolv år. Jo bedre (læs: tørrere) omstændighederne er og jo tykkere stolpen er, jo længere vil en kastanjestolpes levetid være.

Skruer eller kramper

Vi anbefaler at du fastgør kastanjehegnet på stolpen med rustfri stålskruer. På den måde fikserer du hegnet mod stolpen uden at løbe risiko for at hegnet kommer til at ‘hænge’. Med kramper er der hele tiden et vist spillerum. Skulle du alligevel foretrække kramper, så brug stålfri eller forzinkede kramper. Garvesyren i træet antaster metallet og kan give sorte pletter. Hvis du bruger skruer, kan du også lettere løsne hegnet, hvis du vil flytte det.