Vi leverer bedste kvalitet til den laveste pris
Levering i hele Europa med egen transport
Egen arbejdsplads, skræddersyning mulig
Er du ikke tilfreds, er køb ikke forpligtet
Nyheder

Hvorfor købe dyr muldjord, hvis du også selv kan lave det af affald?

At være tvunget til at sidde hjemme er ikke sjovt, men ofte er det så faktisk sådan at man sætter endnu større pris på den plads, man i hvert fald har. Folk roder og rumsterer for tiden i deres haver! Man hæger om det man har. Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg har i denne usikre periode behov for at gå lidt på stedet. Tilbage til basis. Biologiske grøntsager og (en smule) kød, og selv fremstille så mange madvarer som muligt, sådan at jeg nogenlunde ved hvad vi spiser. På en eller anden måde giver det mig et fast holdepunkt. Jeg bager for tiden endda mit eget brød. Lige som nogle af mine kolleger i øvrigt; for de andre kollegaer kan det dog derfor godt være lidt forvirrende om vi nu snakker om mel eller mail

Nuvel, man sørger godt for sig selv og sin famile, sine medmennesker, naturen, sin egen have i sådan en grad at det vitterligt ser ud som om mange mennesker er begyndt at leve mere bevidst i disse usikre tider. Vi får for eksempel påfaldende mange reaktioner og spørgsmål om kompostering af haveaffald og ubearbejdede frugt- og grøntsagsrester. Hvorfor købe humus i havecentret, hvis du selv kan lave næringsstofferne til haven af det affald som du ellers ville smide væk?

Store, friske forårsleverancer til kompostbunken

For en måned siden viste vi dig hvordan du selv kan lave en kompostbunke i haven. Ved hjælp af et stykke Fransk kastanjehegn har kollega Kristian bygget en meget flot og passende indhegning til en kompostbunke. Om du nu har en lille eller en stor have, så kan du uden besvær tilpasse din kompostbunke til den! Vi viste dig hvordan du opbygger en kompostbunke med små lag af forskellige materialer. I mellemtiden er det blevet forår og det betyder masser af nyt materiale: frisk græs, beskæringsaffald fra lavendler, roser, vindrueranker, sommerfuglebuske og alt hvad der ellers kan beskæres om foråret. Hvis du afveksler det med ubearbejdede frugt- og grøntsagsrester, så har du en prima basis. Tip: klip de større grene i mindre stykker; det fremskynder forrådnelsesprocessen.

Insekter og kompostbunker

Vi har også fået forespørgsler om at en kompostbunke skulle lugte og forårsage gener fra insekter.  Så længe du begrænser dig til ubearbejdede (ukogte) frugt- og grøntsagsrester og afveksler det med forskellige lag af haveaffald, behøver du ikke at være bange for lugtgener. Komposten selv har en lugt af skovbund og sådan kommer den også til sidst til at se ud. Det er helt sikkert rigtigt at din kompostbunke er en rugeplads for insekter. Men det er ikke noget at være bange for eller gyse ved. Insekterne sørger for en god struktur i komposten og de er i den forstand uundværlige. Desuden vil de meget hellere være i en kompostbunke end irritere dig!

Skulle du have et spørgsmål til Kristian, så fortæl os det på info@adequat.eu

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnBeregning er inklusive stolper og låger

Relaterede blogs

De bedste tips, praktiske vejledninger, inspiration, ting-du-må-have til dit hegn, du finder det her!