Vi leverer bedste kvalitet til den laveste pris
Levering i hele Europa med egen transport
Egen arbejdsplads, skræddersyning mulig
Er du ikke tilfreds, er køb ikke forpligtet
Cryphonectria parasitica
Nyheder

Jep! Vi er skimmelfri!

For et stykke tid siden blev vi ringet op af en mand fra den hollandske Fødevarestyrelse. “Frue, vi er i gang med en undersøgelse omkring Cryphonectria parasitica og i den forbindelse vil vi gerne komme forbi og aflægge Dem et besøg.” Jeg ville gerne have repliceret med en kvik bemærkning, men jeg var alligevel blevet lidt intimideret. Jeg stillede ham derfor hurtigt videre til Eric, som præcist vidste hvad manden mente: “De er hjertelig velkommen, kom bare!”

Den samme eftermiddag stod der to mænd fra Fødevarestyrelsen på vores kontor. De viste sig at være på jagt efter en skimmelsvamp, som især forekommer i tamme kastanjetræer. Nu tror jeg at der kun er ganske få steder i Holland, som har mere kastanjetræ liggende end vi har, så det var kun logisk at de gerne ville komme forbi og kigge hos os. I øvrigt var ”deltagelse i undersøgelsen ikke uforpligtende”, som manden fra kontrolinstansen så udsøgt formulerede det.

Fordi skimmelsvampen kan overleve i helt op til ti måneder i barken på det tamme kastanjetræ, blev der taget forskellige vævsprøver med (nåh ja, fra vores kastanjetræ altså, ikke fra vores husedderkops spindelvæv ;-))

To uger senere kom så de forløsende nyheder: vores træ er officielt skimmelfrit!

Egentlig lidt skørt at man er glad for noget, som man aldrig har været bange for!  Nuvel, vores træ er nu både officielt PEFC-certificeret og skimmelfrit. Man kan ganske vist ikke se det, men det giver alligevel en god fornemmelse!

Jeg kan godt forestille mig at alt dette kun siger dig som læser og hegnsinteresseret temmelig lidt, og det er bare helt ok. Du ser måske især på træets kvalitet og hvordan hegnet er fremstillet. Og det er helt fint! Sådan skal det også være. Du ser på kvaliteten, mens vi garanterer dig at resten også er tip-top i orden!

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnBeregning er inklusive stolper og låger

Relaterede blogs

De bedste tips, praktiske vejledninger, inspiration, ting-du-må-have til dit hegn, du finder det her!