Kastanjehegn som orienteringspunkt

“Du genkender aldrig noget! Så hvorfor lige nu?”

Sidste weekend tog vi en tur ud i landet. Med en selvforsynende lille autocamper var vi velkomne på campingpladserne rundt omkring, og det gav os en fin lejlighed til at genopdage de flotte landskaber. Målet denne gang for vores udflugt var byen Everdingen, som mest er kendt for et fort (hvor der nu er indrettet et bryggeri for specialøl). Selv kendte jeg egentlig kun Everdingen som et trafikalt motorvejsknudepunkt der ligger sådan ca. midt i landet, og jeg har derfor altid forbundet det med biler. Men den der gør sig den ulejlighed at forlade motorvejen, kommer ud i et prægtigt landskab, der selvom det er mere fladt, sine steder godt kunne minde om Danmark.

Nu var vi selvfølgelig også enormt heldige med vejret – det har helt sikkert også spillet en rolle – men hvor ér der flot der! Floden, digerne (vi er jo trods alt i Holland ), strandene, naturen, fortet, de endeløse cykelstier. For mig et helt nyt stykke land. Hvad der også var morsomt, var at jeg genkendte varevogne og firmaer fra folk som har købt hegn hos os. “Aha, ser man det, der har vi jo den og den! Det vidste jeg slet ikke. Det er jo en af vores gode kunder.”

Jeg har især øje for kastanjehegn. Sådan har vi alle sammen vores skavanker!

Min mand nikkede. Der hvor han gerne i alle små floder og vandløb kigger efter fisk, falder mit øje med det samme på Fransk kastanjehegn og låger. Tja, lad os bare sige at ingen er fuldkommen. Først kigger jeg efter om hegnet er fra os, og hvis det er tilfældet, så fortæller jeg hvordan jeg kan se det, og hvis det omvendte er tilfældet, så prædiker jeg om hvorfor de hellere skulle have valgt hegn hos os. Jeg synes også altid det er sjovt at se, hvordan folk giver deres hegn et personligt udtryk.

Nogle placerer hegnet med spidserne nedad, andre monterer det med stavene vandret anbragt, og til tider ser man hegn med en flot beplantning. Og så ser jeg også hegn hvor jeg i mit stille sind tænker: det der kunne godt trænge til at blive strammet lidt op. Hvis jeg tør, tager jeg hurtigt et billede. Det ryger ned i min ‘idékasse’ til blogs. Det er egentlig en mental skavank som jeg hæger om, men en gang imellem går den måske lige lovlig vidt.

Den dag hvor vi kørte hjem igen, var vi på grund af nogle vejafspærringer ved at komme lidt på afveje.  “På udvejen kørte vi også ad denne vej”, bemærkede jeg på et givent tidspunkt.

“Nej da”, sagde min mand, som overhovedet ikke troede på mig. Normalt ville jeg heller ikke selv have tillagt mine geografiske observationer så megen værdi – uden TomTom er jeg på Herrens Mark – men jeg var nu temmelig sikker på det.

Og jeg havde ret! “Der kan du bare se”, sagde jeg triumferende.

“Du som ellers aldrig genkender noget!” sagde han. ”Hvordan kan det lige pludselig være, at du nu godt kunne genkende det?”

En skydeport af metal med kastanjehegn

Ja, det var ganske rigtigt lidt specielt, det måtte jeg godt nok indrømme: “Hør her, jeg kunne huske den der skydeport af metal med kastanjehegn. På udvejen var jeg lige netop for sent på den med at tage et billede. Så nu da jeg så lågen igen, tænkte jeg at… “

“Den har jeg set før!” tilføjede min mand.

“Øh, egentlig tænkte jeg, at jeg hurtigt ville tage et foto! Og først da gik det op for mig, at jeg havde været her før.”

Tja, helt normalt er det måske ikke, sådan en mani for kastanjehegn, men hallo, jeg har dog, når alt kommer til alt, leveret et vigtigt bidrag til at finde den rette vej, det lykkedes mig alligevel at tage et billede af en låge som måske kan inspirere dig, óg jeg vidste med det samme hvad min næste blog skulle handle om…

Foto taget fra den kørende autocamper…