Vi leverer bedste kvalitet til den laveste pris
Levering i hele Europa med egen transport
Egen arbejdsplads, skræddersyning mulig
Er du ikke tilfreds, er køb ikke forpligtet
rundtræslåge
Nyheder

Rundtræslåge: problem & løsning

Der var ingen der så det, men jeg strålede af stolthed!

Nu hvor kollegerne Sabine og Meis er på ferie, får du med mig at gøre, når det drejer sig om administrative ting. Jeg håber ikke at det spiller nogen rolle for dig, men for mig betyder det at jeg har lidt mere travlt end normalt, og derfor besluttede jeg at jeg allerede søndag morgen ville indføre nogle ordrer. Mand og børn lå stadig og sov, hundene havde heller ikke lyst til at stå op, havedørene stod åbne – solen skinnede igen dejligt,  men temperaturen var stadig behagelig – lidt musik i baggrunden; kort sagt et perfekt tidspunkt til uforstyrret at få tastet nogle ordrer ind .

Rundtræslåge – Problemet

Jeg var godt i gang, da jeg så en mail komme ind fra en fransk kunde. Han havde ugen før modtaget sin bestilling (hegn og en Fransk rundtræslåge) og var tidligt om morgenen gået i gang med at arbejde i sin have. Smart tænkt i disse varme tider.

Men… han var ikke så glad for resultatet. Han syntes at afstanden mellem lågestolpen og lågen var alt for stor. Han havde specielt anskaffet sig hegnet for at kunne holde sine hunde inde, men de smuttede med lethed ud igennem rummet mellem lågen og lågestolpen. “Se bare selv!” skrev han og han sendte også et billede af sin låge. “Den ser jo helt anderledes ud end på de billeder som I har stående på jeres hjemmeside.”

Rundtræslåge og problemet

(foto fra kunden)

Og det var rigtigt, det så jeg med det samme.

“Hvorfor er hængslet egentlig monteret på den måde ?” spurgte han per mail. “Det kunne let have ladet sig gøre anderledes! Hvis jeg havde haft det rette værktøj, kunne jeg selv have flyttet hængslerne, men nu lykkkes det altså ikke. Hvordan får vi løst det?”

Tja, det her er jo så normalt det øjeblik at jeg indkalder hjælp fra eksperterne. Eric og Pim ved ofte råd, men det kunne ikke lade sig gøre nu.

Egentligt mærkeligt det hele, for sådan en klage får vi sjældent. Mens jeg tænkte over hvad jeg kunne gøre for denne kunde, studerede jeg omhyggeligt billedet fra kunden en gang til. Pludselig fik jeg en formodning om hvad kunden ikke havde gjort rigtigt. Han havde placeret hængseltapperne i lige linje med lågen. Det gør kunder af og til, når de vil have at lågen kan åbnes begge veje. Men det er denne låge egentlig ikke lavet til. Lågen er enten højredrejende (hængslet sidder i højre side og lågen drejer til højre væk fra dig) éller lågen er venstredrejende (hængslet sidder altså så i venstre side og lågen drejer til venstre væk fra dig). Kunden skulle altså dreje lågestolperne en kvart omgang. Jeg kiggede igen på installationsvideoen på vores hjemmeside, og selvom det ikke kunne ses helt, måtte løsningen efter min fornemmelse ligge dér.

Rundtræslåge – Løsningen

Godt, forsigtigt meddelte jeg kunden at jeg bestemt ikke var noget teknisk vidunder og at jeg mandag med al mulig glæde ville forelægge hans problem for mine kolleger, men at jeg muligvis havde en idé til hvad der i dette tilfælde ikke var sket rigtigt.

“Kunne det mon være at du skal dreje lågestolpen en kvart omgang?” Jeg forventede en reaktion i stil med: “Ja, lille De, det har vi naturligvis selv også for længst tænkt og prøvet…”

Men det var der slet ikke noget af. Jeg modtog meget hurtigt en besked: “Det passer hvad du siger! Jeg har drejet lågestolpen og nu sidder lågen perfekt! Tusind tak, og undskyld at jeg har været dig til besvær på en søndag.”

Der var ingen der så det, men jeg strålede af stolthed! Hvor var det bare godt at jeg havde kunnet hjælpe denne kunde. Jeg vil egentlig ikke gøre det til en vane at arbejde om søndagen, men hvis det ellers passer og jeg ser din mail komme ind, så finder jeg det ikke noget problem at tænke med. Jeg synes egentlig det er ret sjovt, og nogle gange giver det endda også bonus

Rachel

Medarbejder hos Adéquat

PS. Da jeg bad kunden om tilladelse til at bruge hans billede, sendte han mig med det samme også et billede af lågen sådan som den står nu. Kunden skal blot stadig lige montere lågelåsen, det er grunden til at der midlertidigt ligger en sten foran den.

Hvor ser den rundtræslåge dog flot ud, synes du ikke også?

Fransk rundtræslåge (foto fra kunden)

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Pim van der Walle

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnRegn direkte ud med vores beregner

Relaterede blogs

De bedste tips, praktiske vejledninger, inspiration, ting-du-må-have til dit hegn, du finder det her!