Beoordeling Adequat
Nyheder

En dårlig bedømmelse?? Hvordan kan det gå til?

Vores kollega Geertjan er i dag af sted for levere ordrer rundt i Holland. Han tog af sted i morges med en fuld lastvogn. Det mildere vejr inviterer folk til at gå i gang i haven og det mærker vi på antallet af ordrer. Vi vil derfor også gerne levere så hurtigt som muligt. I Holland og Belgien leverer vi altid inden for en uge, men i denne travle tid kan det også ske hurtigere.

Nuvel, omkring klokken ti fik Pim en besked som han både synligt og hørbart ikke var tilfreds med: “Hey, hvad er nu dét her? Hvordan i alverden kan dét lade sig gøre?”

Hvad var der i vejen? Pim havde fået en kopi af en bedømmelse som Geertjans kunde havde udfyldt, og den var bestemt ikke positiv… Han havde overalt ‘kun’ givet 1 stjerne. Det lyder måske en smule pralende, men den slags er vi slet ikke vant til hos os. Pim ringede med det samme til Geertjan. “Gik der måske noget galt hos den kunde? Var han ikke tilfreds? Syntes han ikke varerne var gode?”

Geertjan fattede ikke noget af det hele. Han havde ikke set hvad kunden havde udfyldt, kunden havde netop været meget positiv over for varerne og den hurtige levering. Geertjan havde endda fået drikkepenge. Hvor mærkeligt! Pim havde det ikke godt med situationen og ringede til kunden. Han sagde at han havde set den dårlige bedømmelse og at han gerne ville vide hvad der ikke var gået godt, sådan at vi kunne handle ud fra det. Kunden reagerede meget overrasket: en dårlig bedømmelse? Nej, nej, han havde slet ikke noget at klage over; han var netop meget tilfreds.

“Nå”, sagde Pim lettet: “Men du har angivet at du bedømmer leveringen som forfærdelig dårlig, varerne som forfærdeligt dårlige, kommunikationen som forfærdelig dårlig… “

“Nej da? Jamen, det var overhovedet ikke meningen! Men øh… jeg  havde ikke mine briller på! Jeg har simpelt hen ikke set rigtigt.”

Med samtykke fra kunden har vi ladet bedømmelsen ændre. Det er igen ‘bare’ blevet en nydelig bedømmelse. Det eneste her som nemlig var forfærdeligt dårligt, var kundens syn 😉

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Pim van der Walle

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnRegn direkte ud med vores beregner

Adéquat service

Hvorfor Adéquat?

Vores kastanjehegn laver vi selv – fra produktion til opsætning, uden mellemled. Skræddersyede løsninger, topkvalitet og fair priser. Bæredygtigt europæisk træ, naturligt beskyttet og vedligeholdelsesfrit. Du betaler først ved levering.

Topkvalitetstræ

Vores europæiske træ – kastanje, robinie og eg – er af natur beskyttet mod fugt og svamp. Kastanje og robinie vokser op igen fra stubbe, hvilket understøtter bæredygtig skovdrift. Ubehandlet træ vender efter brug tilbage til naturen uden miljøbelastning.

Serviceorienteret

At hjælpe kunder er vores dejligste og vigtigste arbejde. Find tips og info på vores hjemmeside, eller ring/skriv til os – du er velkommen til at besøge os i Alphen (NB), hvor vores venlige eksperter gerne tænker med dig.