“Vi fra Adéquat anbefaler…”

Vores buksbom var omhyggeligt blevet spist helt skaldet af den lumske buksbommøl, så vi måtte anskaffe os noget andet i forhaven. Som entusiastisk medarbejder hos Adéquat, fremførte jeg med det samme at jeg gerne ville have et  fårehegn af kastanjetræ, men min mand var mere i stemning til en grøn bøgehæk: “så slipper vi også samtidig for udsigten til bilerne.”

Åh ja, det var et godt argument. Det var en kort overgang tale om en kombination af en bøgehæk og et fransk kastanjehegn, “hvis jeg nu så gerne ville det”, men ak, jeg er ikke den der er til besvær.

Desværre, bøgetræerne viste sig ikke at kunne klare tørken i den forgangne sommer samt den ugunstige placering under det store kommunale træ. På nær et par planter, gik alt til grunde.

Det var ikke noget kønt syn, og jeg så mit snit til igen at kaste “mit” kastanjehegn ind i kampen. Med succes! Og på den måde tog jeg en fredag aften med 15 meter hegn (80 centimeter højt og en afstand mellem stavene på 4 centimenter) og et par stolper i bagagerummet på min lille bil hjem fra Adéquat. Tilfreds smed jeg hele molevitten ind i forhaven: en fint lille stykke arbejde til weekenden.

Den weekend lykkedes det ikke (læs: vi havde sjovere ting at tage os til), weekenden derefter heller ikke (andre prioriteter) og et sponant arrangement truede med at komme grus i maskineriet i weekenden derefter igen. Jeg kender efterhånden os selv: hvis jeg ikke øgede presset en smule, så kunne dette projekt komme til at blive liggende til næste forår. Synd for dette helt friske og flotte hegn!

Og således stod vi søndag morgen i haven. “Hvad er planen?” spurgte han.

“Bare lave nogle huller med pæleboret, stolperne ned i, hegnet på med skruer og færdig. Det er virkelig ikke svært.” Nuvel, det skulle min mand nok selv bestemme: “Hvor dybt skal stolperne ned?”

“Vi anbefaler altid kunderne at lade den øverste kant af stolpen flugte med den øverste tråd i hegnet”, gentog jeg den velkendte smøre helt uden problemer. Jo, jeg lægger mærke til det når Pim og Eric har kunder i telefonen.

“Hvorfor det?” spurgte min mand kritisk: “Gør alle det? Hvorfor ikke lade den øverste del af stolperne flugte med stavenes spidser?”

“Vi synes det er flottere” sagde jeg: “Så ser man ikke stolperne så tydeligt. Og hvad ved jeg også om hvad andre gør; alle er frie til selv at bestemme det, men vi – fra Adéquat – anbefaler…”

Min mand sad i mellemtiden og kiggede på de forskellige billeder på hjemmesiden. “De gør det overalt på en anden måde. Jeg sætter hjørnestolperne på højde med spidserne på stavene og stolperne imellem lige med den øverste tråd i hegnet.” Jeg besluttede ikke at spørge om hvorfor, men nikkede bare: Helt i orden, lige som du har lyst til! Jeg tilføjede dog (meget) sagte: “Det ville være dejligt hvis det om lidt ser en smule pænt ud. Som medarbejder hos Adéquat…”

Min mand gik i gang og jeg tilbød for formalitetens skyld min hjælp, men han ved også godt at mine kvaliteter ikke ligger der. Det gik alt sammen rasende hurtigt. På ingen tid stod stolperne i den ønskede højde og hegnet kunne komme på. Jeg bragte en kop kaffe udenfor og sagde i et tonefald som om opsætning af kastanjehegn er min daglige beskæftigelse, at man med en spade nemt kan spænde hegnet op. “Hvordan gør man det så?”

“Tja, bare sådan, spaden ind mellem stavene.”

“Ja ja, jeg skal lige se installationsvideoen!”

Jeg skulle lige til at sige: “Hvad nu? Tror du ikke på mig?”, men jeg holdt min mund: måske var det også meget fornuftigt lige at se hvordan det nu var. Det var “næsten præcist sådan cirka” hvad jeg tænkte. Jeg gik med udenfor for at holde hegnet fast, mens min mand skruede det fast til stolpen. Det gik perfekt, dog kunne jeg ikke lade være med at bemærke at Evert i installeringsvideoen havde gjort det helt alene…

Det vil gå for vidt at påstå at det gik som at klø sig i nakken, men også min mand måtte indrømme at det var et stykke lettere end han troede forinden. Og han har vist sig også at være god til det! Bedøm bare selv! Det står flot, hegnet! Et par smukke, blomstrende planter op ad det og det er helt fuldendt! Jeg føler allerede et nyt projekt komme snigende…