Vi leverer bedste kvalitet til den laveste pris
Levering i hele Europa med egen transport
Egen arbejdsplads, skræddersyning mulig
Er du ikke tilfreds, er køb ikke forpligtet
Skagenfood
Nyheder

Kastanjetræ og blæksprutter: Adéquat leverer kastanjehegn til kokken fra Skagenfood

Adéquat har indgået et spændende samarbejde med kokken Jacob Dahl Andersen. Jacob arbejder for firmaet Skagenfood, der er specialister i at levere måltidskasser og fiskekasser hjem til kunder der abonnerer på en af deres mange spændende kasser. Som navnet siger, hører Skagenfood hjemme i Skagen, hvor Jacob, der er uddannet kok, også har arbejdet som F&B (food & beverage) manager på det kendte Brøndums Hotel og køkkenchef på ligeså legendariske Skagen Fiskerestaurant. Jacob har arbejdet som kok mange steder på jordkloden, f.eks. Lyon, London og Sydney. Og i slutningen af 1990’erne var han køkkenchef på Avila Hotel på Curaçao (de hollandske antiller). Her havde Jacob et par gange æren af at lave mad til den hollandske dronning Beatrix og hendes søn, og nuværende konge, Willem-Alexander, dengang kongen var knægt, altså. Jacobs cv indbefatter også stillinger som kok på flere Michelin-restauranter.

I dag udvikler Jacob opskrifter for Skagenfood og producerer video og billeder om mad. Og det er her Adéquat kommer ind i billedet. For efter at have produceret en del videomateriale fra sit indendørs køkken – på youtube er der et stort udvalg af film hvor Jacob viser hvordan man f.eks. ordner en ti-armet blæksprutte – vil Jacob nu gerne fra sin egen have lave videomateriale om madtilberedning.

Video er i høj kurs, hvem har ikke på youtube fundet en vejledning til udskiftning af en dingenot i f.eks. vaskemaskinen. Så til det formål – køkkenhave-tv – ville Jacob gerne have sin have indrettet både praktisk, hyggeligt og tv-egnet. Han gik derfor på udkig efter et kastanjehegn, som kunne skabe en hyggelig stemning og danne en god ramme omkring grill og bålplads. Det skulle dog ikke bare være et hegn af kastanjetræ, men af fransk kastanjetræ. Og på den måde fandt Jacob hurtigere frem til Adéquat, der faktisk kun sælger fransk kastanjetræ (det har simpelthen med kvalitet at gøre, og det forklarer vi i denne video om forskellen på fransk og engelsk kastanjehegn. En sjov ting i den forbindelse: da Jacob opdagede Adéquats dansksprogede hjemmeside, troede han først at vi var et dansk firma . Vi er imidlertid et hollandsk baseret firma, men selvfølgelig sælger vi også meget gerne til kunder i Danmark, se f.eks. denne ”flaskepost” (med fotos) som vi fik fra en glad kunde på Sjælland. Jacob ville også gerne være sikker på at han havde at gøre med eksperter, der havde solid erfaring med kastanjehegn, og tja, så var der ingen tvivl, for er der noget vi i familiefirmaet Adéquat har, så er det ekspertise og stor erfaring med kastanjehegn. Det er simpelt hen det vi lever og ånder for.

Godt, sammen med Adéquat fandt Jacob ud af hvad han havde brug for og gerne ville have, og bestillingen blev efterfølgende udfærdiget. I begyndelsen af maj måned blev en af Adéquats lastvogne så læsset med et kastanjehegn 120 cm højt med en afstand mellem stavene på 2 cm, samt et kastanjehegn 50 cm højt med en afstand på 10 cm mellem stavene. Dertil et antal tilhørende stolper samt en rundtræslåge. Chaufføren blev i dette tilfælde Geertjan, der fik fornøjelsen af at tage turen op til Danmarks nordligste punkt, det maleriske og idylliske Skagen. Og når man skal sådan et sted hen, så hvorfor ikke tage kæresten med? Så det gjorde Geertjan. De to lavede en forlænget weekend ud af det og nåede både at sætte hegnet op, samt at blive bespist af mesterkokken Jacob himself. Det er jo til at blive helt misundelig af!

Men som sagt: Kastanjehegnet blev sat op på fagkyndig vis (hvordan man gør det, viser vi i øvrigt også i denne film om opsætning af kastanjehegn. Og når blomsterne ved kastanjehegnet begynder at gro til og komme i fuldt flor, har Skagen fået endnu et malerisk hjørne. Og her kan Jacob så tænde grillen, slibe køkkenknivene og begynde at vise os andre hvordan man tilbereder friskfanget fisk og anden lækker mad. Det vil han i øvrigt gøre på et andet produkt som Adéquat også gør sig i, nemlig skærebrætter (teksten er her på hollandsk). Ligesom kastanjehegnene laver vi også skærebrætterne efter ønske, og Geertjan havde derfor et godt, gedigent skærebræt i kirsebærtræ, 10 cm tykt, med til Jacob.

Alt i alt en vellykket start på et lovende samarbejde med Jacob fra Skagenfood. Så nu er der kun at væbne sig med tålmodighed lidt endnu og håbe at sommeren og det gode vejr bider sig fast. For så kan ikke bare Gertjan og kæresten, men også vi andre komme til at nyde godt af Jacobs kogekunster i skyggen af kastanjehegnet fra Adéquat. Velbekomme!

Spørgsmål?

Ring til vores ekspert eller kig på vores side med kontaktoplysninger.

Kundeservice er åben indtil 18:00 timer

Brug for hegn?

Sammensæt her enkelt et komplet hegn sammen med låge(r) og stolper.

Sammensæt dit hegnBeregning er inklusive stolper og låger

Relaterede blogs

De bedste tips, praktiske vejledninger, inspiration, ting-du-må-have til dit hegn, du finder det her!